Voksenarrangementer

Lytteklub: Kim Larsen og Gasolin

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis_Adgang: Gratis
Sted
Bybadet
Byparken 4,
8660 Skanderborg
"Det er en kold tid, som vi lever i", så lad os tage hul på årets første vinterdag sammen i selskab med Kim Larsen

Skanderborg Bibliotek inviterer nemlig til lytteklub, hvor vi graver os ned i nogle af Kim Larsens og Gasolin's største sangskatte. Vi skal lytte, snakke om sangene og måske dele anekdoter om de minder og oplevelser, vi forbinder med Kim Larsens musik. 

Vi har sammensat en god playliste, men hvilke sange vi skal lytte til, er egentlig op til jer. 

Tonen er uformel, præcis som Kim Larsen ville have foretrukket det. Vi sørger selvfølgelig for lidt forplejning, så du skal bare huske at tage lyttelapperne med. 

Arrangementet finder sted i multirummet på Bybadet med udsigt over Skanderborg Sø.  

Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig, da der er et begrænset antal pladser.