Kulturens Dag på Hørning Bibliotek
- Tid
- 11:00 - 14:00
- Sted
-
Hørning Bibliotek
Rådhuspladsen 1,
8362 Hørning
Tags
kulturens dagBibliotek
Hørning BibliotekAlle aktiviteter på Kulturens Dag i Hørning er gratis og kræver ikke tilmelding. Programmet ser således ud:
ORD DER GROR - KUNSTUDSTILLING
Hvem: Børn fra Hørnings dagtilbud
Hvor: Biblioteket, gangene og Rådhusloftet
Fernisering kl. 11.00-11.15 på Rådhusloftet med saft og saltstænger. Gå på opdagelse i de 200 forskellige værker, som Hørnings børnehavebørn har kreeret under titlen ”Ord der gror”. Oplev både i biblioteket, på Rådhusloftet og på gangene.
VÆR KREATIV MED GAMLE BØGER
Hvem: Kiersten Bonde og Biblioteket
Hvor: Biblioteket
Hvornår: 11 - 13.30
Giv de gamle bøger nyt liv gennem kreativ bogfoldning. Kom og fordyb dig i en rolig og hyggelig stund, når vi sammen forvandler bøgerne til nye fine ting. Vi kaster os over bogfoldningens kunst, folder et hjerte, et lille pindsvin eller noget helt andet. Lav et nyt, personligt bogmærke når vi finder garnet frem og broderer på bogsiderne. Alle kan være med, der er hjælp og vejledning undervejs.
LEG MED ORD - DER GROR
Hvor: Biblioteket
Hvornår: 11 - 14
Tag med på en lille ordjagt rundt på biblioteket. Fisk et rimord ved fiskedammen. Hjælp med at reparere talemåder der er blevet helt fjollet. Gå på jagt efter de forsvundne bogstaver og byg dine egne ord. Fortsæt andres sætninger og byg videre på historien der gror.
BIBBI BOGORM - TEATERFORESTILLING
Hvem: Kulturskolens dramahold
Hvor: Biblioteket
Hvornår: 11.30, kl. 12.00, kl. 12.30, kl. 13.00
En lille sjov forestilling om bøger og kærligheden til historier. Bibbi elsker bøger og bruger næsten al sin tid på biblioteket. En dag sker der noget mærkeligt. Små huller dukker op i bøgerne, sider forsvinder, og mærkelige gnaskelyde høres mellem reolerne. Bibbi opdager skøre og sultne bogorme, som hun straks må stoppe, så historierne ikke forsvinder for altid!
ORD DER GROR - TRÆET
Hvem: Mari og billedkunstholdet, Højboskolen
Hvor: Biblioteket
Hvornår: 11 - 14
På biblioteket bor et ORD-træ. Her kan du skrive dine yndlingsord, ord der smager godt i munden, mærkelige ord eller bare ord, der er sjove. Ordtræet er lavet af billedkunstholdet fra Højboskolen. Kom forbi og skriv dine ord på et blad, sæt dit blad på træet og lad os sammen få det til at gro.
HØRNING GENNEM TIDEN
Hvem: Lokalarkivet
Hvor: Rådhusloftet
Hvornår: 11 - 14
Gå på opdagelse i din egen bys historie. Se, hvordan det var at gå i skole i gamle dage, når Rådhusloftet fyldes med gamle skolebøger, en skolepult og modeller og andre spændende ting og billeder fra Hørning og omegn.
KORKONCERT
Hvem: Hørning Kirkes kor
Hvor: Rådhusloftet
Hvornår: 13.30 - 14
i slutter Kulturens Dag med Korskolen og Kirkekoret, som giver en korkoncert, der spænder over mange forskellige stilarter; bl.a. musik af Coldplay og den spanske renæssancekomponist Pastrana. De ledes af kirkens organist Stig Torndyb Reipurth. Vi slutter af med at synge en dejlig fællessang.