Smag på Grønland

Grønland
Foto Nauja Lynge: Jørgen Lorentsen.
En kulinarisk og litterær rejse til Grønland.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Smag på Grønland: 120 DKK
Sted
Rådhusloftet, 1. sal
Bibliotek
Hørning Bibliotek
Adresse

Rådhuspladsen 1
8362 Hørning
Danmark

Oplev en aften med indblik i Grønlands kultur, litteratur og særlige madtraditioner.

Mød Mikael Møller – kok, født og opvokset i Grønland

Mikael serverer i løbet af aftenen 5 grønlandske hapsere for os, og fortæller om grønlandsk madkultur før og nu. Du kan blandt andet se frem til at smage rensdyrhotdog, en særlig grønlandsk lemonade, og at slutte aftenen med et mini-kaffemik. 

 

Mød Nauja Lynge – forfatter, debattør og grønlandsdansker

Nauja Lynge er en grønlandsk forfatter og debattør, som skriver om alt fra arktisk storpolitik til sine egne erfaringer med livet som grønlandsdansker. 

På denne aften vil Nauja med udgangspunkt i sine bøger og sin egen identitet som grønlænder i Danmark fortælle om de udfordringer, som grønlændere og det grønlandske mindretal i Danmark lige nu står over for. Undervejs tager hun emner som identitet, menneskerettigheder og rigsfællesskabets rolle op til debat. 

 

Bliv klogere på bøger fra Grønland - mini booktalk

Aftenen byder også på inspiration til din næste store læseoplevelse, når biblioteket præsenterer dig for et udvalg af den litteratur, som enten foregår i Grønland eller er skrevet af grønlandske forfattere. Læseoplevelserne spænder vidt – fra det magiske og mytiske til gribende socialrealisme. 

 

Om ’Smag på’ arrangementerne

’Smag på Grønland’ er en del af bibliotekets arrangementsrække ’Smag på’, hvor turen tidligere har gået til Iran og Japan. Til arrangementerne serveres små bidder af udvalgte landes kultur, litteratur og lidt til ganen. Følg med i bibliotekets program, hvor vi løbende offentliggør, hvilket land vi næste gang skal fordybe os i.