Farver, følelser og stille øjeblikke
The Queen, @Art by Sara Lind
For alle

Udstilling: Farver, følelser og stille øjeblikke

Tid
08:00 - 22:00
Sted
Hørning Bibliotek
Rådhuspladsen 1,
8362 Hørning
Billedkunster Sara Lind udstiller på Hørning Bibliotek og Rådhusloftet

Hele sommeren udstiller kunstner Sara Lind omkring 20 malerier på Hørning Bibliotek. Sara Lind (38) bor i Hadsten lige uden for Aarhus og arbejder primært med akryl på lærred. Hendes malerier kredser om det indre liv — det vi bærer i blikket, i kroppen og i de øjeblikke, hvor en følelse bryder igennem. Neurodiversitet er en vigtig inspirationskilde for hende, og livet som mor til neurodivergente børn præger hendes kunst. At male er for hende både profession, passion og en form for terapi.

 

Resultatet er atmosfæriske, farvestærke portrætter og stemninger, der rammer direkte i hjertet. Værkerne kredser om sårbarhed og styrke og om det indre liv som kvinde og mor. Sara Lind udstiller i både ind- og udland, primært på kunstmesser, og vandt i foråret 2025 publikumsprisen ved en kunstfestival nær Roskilde.

 

Kom til fernisering onsdag den 1. juli kl. 16-18 og mød kunstneren. Gratis adgang. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid hele perioden.

 

artbysaralind.com · Instagram: @art.by.sara.lind