Kunst på kanten

Tid
08:00 - 22:00
Sted
Hørning Bibliotek
Rådhuspladsen 1,
8362 Hørning
På Hørning Bibliotek kan man i øjeblikket opleve udstillingen Kunst på kanten 2026, hvor unge FGU-studerende inviterer indenfor i deres kunstneriske univers.

Udstillingen giver et indblik i en proces, hvor idéer, følelser og forestillinger tager form gennem materialer, lyd og rum. Gennem eksperimenter med pap, ler, metal og rør har deltagerne arbejdet med at bygge modeller af deres egne visioner – uden hensyn til skala eller faste regler.

Som en del af udstillingen kan publikum også opleve et fælles lydværk, hvor de unge har undersøgt æblet og dets lyde og skabt et sanseligt lydunivers.

Fælles for værkerne er, at de er skabt i et trygt fællesskab, hvor processen har været vigtigere end det færdige resultat. Udstillingen fremstår derfor som et kig ind i den kunstneriske udvikling, hvor ikke alt er afsluttet, men hvor meget er på spil.

Kunst på kanten 2026 inviterer publikum til at tage sig tid, gå på opdagelse og opleve værkerne med både øjne og ører.

Projektet er en del af det landsdækkende kulturpasforløb Trivsel er en kunst og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Forløbet er faciliteret af kunstner og underviser Niklas Gjersøe fra Kulturskolen Skanderborg og Lars Beck Johansen fra Ungdomsskolen.