Kom og bliv inspireret til din næste læseoplevelse og del et lækkert måltid med andre fra lokalområdet, når biblioteket og Hørning Idrætscenter slår dørene op for en aften med fokus på litteratur og fællesskab.
Arrangementet er for hele familien og starter med en bogsnak for børn, hvor bibliotekar Melanie anbefaler bøger til aldersgruppen fra 7 til 11. Herefter er der fællesspisning med lasagne og saftevand. Vi slutter aftenen af med en bogsnak for voksne ved bibliotekar Nete.
Program:
kl. 17: Velkomst og bogsnak for børn
kl. 17.30: Aftensmad
kl. 18: Bogsnak for voksne
kl. 18.30: Introduktion til Halbiblioteket for alle interesserede
Lasagne og saftevand er inkluderet i billetprisen.