24 bud på en julegavebog til voksne

Vi befinder os i 1995, i Storbritannien, på en institution for adfærdsvanskelige unge med det sigende navn "Sidste Chance".  Her bor Shy på kun 16 år, men allerede med en kriminel løbebane bag sig som både tæller indbrud, stofmisbrug, biltyverier,  en raseret butik og en ølflaske smadret i hovedet på en dreng. 

I romanens anslag har Shy netop forladt institutionen og er på vej til en nærliggende dam med en rygsæk fuld af sten. Planen er et selvmord i dammen. Men inden vi (måske) når så vidt, får vi Shys historie i en bemærkelsesværdig kombination af lyrisk sprog og forskellige former for hårdkogt prosa. 

Livet som teenager er svært
Shy er som antydet et noget adfærdsvanskeligt bekendtskab, men som hovedperson i en roman, er han et fund. For bag de kriminelle tendenser er Shy en helt almindelig dreng, som kæmper med teenagerens klassiske udfordringer med piger, sex og hvordan man bliver voksen. Foreløbig går det ikke så nemt  - livet er fuld af nederlag og ydmygelser, hvoraf flere er eksplicit beskrevet i romanen. (Det var en advarsel)

Så tanken om selvmord er ikke helt uforståelig. Men én ting giver Shy ro og mening. Kunsten, musikken i form af walkmannens dunkende bas. Shy er som hovedperson reflekterende og et meget underholdende bekendtskab. 

Genremix og grævlinger
Romanens form kan opleves som lidt udfordrende fordi du som læser får Shys indre monolog mikset med brudstykker af psykologsamtaler, skænderier med andre drenge, morens bekymrede spørgsmål og poetiske indspark. Og nå ja - så er der også to grævlinger, som har lidt at skulle have sagt.... Romanens engelske undertitel er ""the polyphonic story of a troubled teenager" og det er meget rammende for romanens form og indhold.

En ungdomsroman?
"Shy" er blevet markedsført som en ungdomsroman, hvad den tematisk også er, men stilmæssigt minder Max Porter om James Joyce - men på et gevaldigt syretrip. Romanens vilde form passer godt til Shys kaotiske indre liv. Romanen (og livet) er kort og det er både en styrke og en svaghed. Handlingen er komprimeret og intens, men personerne omkring Shy kommer til at fremstå noget endimensionelle.  Mange unge vil sikkert kunne genkende Shys udfordringer, men romanens sprog vil være en udfordring for de fleste.  Sproget er ellers både poetisk (og godt oversat) og sine steder decideret rørende.

En roman med to grævlinger og et udfordrende sprog stiller store krav til sin læser. Men hvis du vil have en vedkommende, krævende men også usædvanlig læseoplevelse, så er "Shy" af Max Porter et veloplagt bud. 

Romanen i andre former
P.S. bogen findes også som lydbog på engelsk på eReolen Global og oplæsningen her underbygger romanens stemning

Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard

I år har jeg tilbragt en masse tid i naturen med min familie, og sammen har vi fået en fascination af alt det liv, der summer derude. Særligt sommerfuglene med deres smukke farver og sky natur vækker begejstring. Derfor var det også oplagt at læse Lea Korsgaards bog ”Inden året er omme”. 

Korsgaard sætter sig for, at se alle hjemmehørende, danske sommerfuglearter indenfor et år. Rejsen starter famlende, men hurtigt står det klart, at det kræver både planlægning og dedikation, hvis man skal nå at se alle de bevingede væsner, inden året er omme. Med hjælp fra eksperter og med opbakning fra familien må Korsgaard rejse rundt i hele landet, mens hun ivrigt bruger timevis på at liste sig igennem udvalgte naturområdet.

I bogen udfolder Korsgaard sommerfuglenes historiske og symbolske betydning og kommer vidt omkring i sin tankerække. Biodiversitetskrisen er også et stort tema i bogen, da antallet af sommerfugle de seneste år er faldet markant. Bogen er oplysende og fængende, og man kan ikke lade være med at heppe med og håbe på, at projektet vil lykkes. Korgaards egne illustrationer af sommerfugle, gør det hele lidt mere tilgængeligt og er en god hjælp, hvis man ligesom mig, også gerne selv begiver sig ud for at se på sommerfugle. Måske du også vil inspireres til at komme mere ud i naturen i det nye år?

Anbefales af Emily Melsen Aaskov

Der var kæmpe hype omkring denne bog, da den udkom på dansk i foråret, og jeg kan godt forstå hvorfor. 

Som sprækker i jorden er en stor kærlighedshistorie der fanger læseren med både trekantsdrama, stormende forelskelse, erotik, tab og sågar et mord.

Forfatteren Claire Leslie Hall, eller Claire Empson, som hun også hedder, har tidligere skrevet thrillers, og det kan godt mærkes på det dragende plot, hvor små bidder af historien langsomt afsløres. 

I historien møder vi Beth, som er lykkeligt gift med den godmodige Frank. De lever og arbejder sammen på familiegården, og har et på overfladen godt liv.

Da Beths svoger en dag skyder en hund, der angriber familiens får, skal det vise sig at få store konsekvenser. Hunden tilhørte Beths teenage forelskelse Gabriel, som er flyttet tilbage til byen. Beth og Gabriel genoptager kontakten og herefter tager begivenhederne fart. Bogen foregår over to årtier fra 1955 til 1975, og tre forskellige tidslinjer flettes sammen for gradvist at afsløre store hemmeligheder og løgne. 

Jeg var godt underholdt hele vejen gennem historien, der på sin vis er en thriller pakket ind i en gribende kærlighedshistorie.  

Anbefales af Lærke Mejlgaard

Hvordan kan man anbefale en roman, som i lange passager er en modbydelig læseoplevelse? Simon Pasternaks nyeste roman "Hemmelighedsbærer" er ubehagelig. Det er mange ting i romanen, man helst ikke vil læse om. Død, fordærvede kadavere og endnu levende kroppe, som også er i opløsning. 
Rammen er en unavngiven kz-lejr og her finder vi jøden, dr. Samuel Schumann, forhenværende ungarsk professor i almen kirurgi og patologi. Schumann fortæller historien. Nazisterne betragter ham som et undermenneske, som kun får lov at leve så længe han gør nytte. Så Schumann gør sig nyttig. Han har en dunkel fortid med skumle og katastrofalt mislykkede medicinske eksperimenter, hvori transplantation af milten fra grise til mennesker har spillet en central rolle. Disse eksperimenter tvinges Schumann med tæsk og tortur til at genoptage i nazismens jagt på medicinske mirakler og udvikling af super mennesket. Kendskabet til disse eksperimenter har de fra Schumans tidligere elev, som blot kaldes Doktoren, og som nu bliver Schumans nærmeste chef. 

De eksperimentelle transplantationer gennemføres fra levende grise til levende patienter. Håbet er, at resultatet skal blive et super menneske med ekstraordinær modstandskraft imod infektioner. Så efter transplantationerne gennemføres en række infektioner på de nyligt transplanterede patienter. De udsættes for righoldigt og grusomt udvalg af infektioner - f.eks.  koldbrand og streptokokker. Og resultatet udebliver ikke -  infektionerne raserer de stakkels ofre. 

Voldsomt, sanseligt og meget velskrevet
Det er voldsomt, kropsligt og sanseligt beskrevet og stilen er bogens store styrke. Som læser tager man sig i at læse om eksperimenterne og deres meget eksplicitte resultater med en morbid fascination. Her skorter det ikke på ulækre detaljer.     

Det lyder måske som om plot og stil er fra en  triviel horror historie, men Pasternak docerer sine virkemidler med stor akkuratesse - men fristes næsten til at skrive kirurgisk præcision. For i "Hemmelighedsbærer" er de onde ikke kun onde og de gode har også selviske motiver. Doktoren viser sig nemlig at have en helt privat ambition for engagementet i eksperimenterne. Han bor tæt ved lejren sammen med sit syge barn samt en hustru, som bestemt heller ikke er helt normal. 

En nuanceret fortælling
Styrken ved romanen er at Pasternak konstant nuancerer sin fortælling. Hovedpersonerne er af kød og blod - og man oplever deres dilemmaer som naturligvis bliver skærpet af det horrible miljø i lejren.  Men selv i de dunkle kældre, hvor de groteske forsøg udføres, lever kærligheden. Dr. Schumann "redder" en af de andre fanger - kvinden Mira og får lov til at beholde hende. Her opstår en art kærlighedsforhold. Men også dette rummer en snert af det groteske. Selv ikke kærligheden er kun god. 

Romanen er et fascinerende kammerspil sat i en grotesk scene, hvor ordentlighed og etik under hårdt pres tilsidesættes i håbet om overlevelse.   

Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard

Huse med børn af Lise Villadsen

Hvis det hele bliver lidt for hyggeligt her i juletiden, kan man kaste sig over ”Huse med børn” af Lise Villadsen. 

Irene er gift med præsten Thomas og bruger sine dage på at passe præstehaven og lytte med til fortrolige sjælesorgssamtaler. Thomas har en datter fra et tidligere forhold, og parret skal til at starte i fertilitetsbehandling for at få et fælles drømmebarn. Alt vendes dog på hovedet, da en ny familie flytter ind i nabohuset. For hvorfor flirter den smukke franske nabokone med Thomas, når hun har både en charmerende mand og to dejlige sønner? Hvorfor opfører Thomas sig pludselig helt anderledes, end han plejer? Og hvorfor lurer graveren på naboerne om natten?

”Huse med børn” er en spændingsroman med træk fra domestic noir. Man gribes af stemningen, og fornemmer konstant at noget lurer i baggrunden. Samtidig behandler romanen temaer som ufrivillig barnløshed og utroskab både realistisk og hjertegribende, så man kommer helt ind under huden på fortællingens karakterer. Slutningen vil jeg ikke afsløre her, men jeg kan love, at bogen er svær at lægge fra sig.

Anbefales af Emily

Hvordan ser det ud, når den kreative klasse tager på lejr? Det giver Jesper Steins nyeste roman af samme navn et tåkrummende indblik i. Hovedpersonen er Kaspar - en mand i midten af livet, skilt, og far til to børn - pubertetsramte Sara på 15 år og søde Julle på seks år. Kasper er kunsthistoriker, journalist og producer og forhenværende succesfuld. Han er stadig et navn i branchen, men nu kun et navn man hvisker... For hans fortid rummer nemlig en skandale, som udfoldes undervejs i romanen og viser sig at rumme både kvinder, kvæstet kunst og coke. 

Så selvværdet kunne være bedre, da trekløveret, på afbud, kommer med på lejr på Røsnæs. En lejr befolket af indspiste kulturradikale løjsere, som har travlt med at pisse egne territorier af.  Også her mærker man, at Stein er på hjemmebane. Han skriver nogle både festlige, utiltalende men også troværdige arketyper frem. 

En misbrugshistorie
Kaspar har en dyster fortid. Han ødelægger relationer (og kunstværker), han kæmper med selvværdet og forsøger desperat at passe ind og samtidig bevise at han er en god far. Ægteskabet er gået i opløsning men Kaspar er stadig forelsket i exkonen. Læg dertil en fortid med et blandingsmisbrug - så har du den cocktail som udgør motoren i Steins glimrende roman. Det er sølle, men også ondt. Og naturligvis går det hurtig helt galt på lejren. Datteren kolliderer med de andre piger, Kaspar taber hovedet og åbner et par flasker og da han så også indleder et forhold til Signe - en af kvinderne på lejren, så står intrigerne i kø. Lejrens øvrige kvinder hader tilsyneladende Kaspar, men måske mest fordi, de er blevet forbigået i det erotiske spil.

Velskrevet trivi 
Lyder det som noget fra trivi hylden? -Ja måske, men Jesper Stein er som vanlig velskrivende og han har et rigtig godt øre for replikker og den ondskab og tvetydighed. der kan indbygges her. Det er fornøjeligt - men også ækelt. 

Romanen forfalder desværre også til en beskrivelse af nogle maskuline værdier og konflikter, som bliver noget stereotype. Steins tegner nogle fine personer, men deres motiver er til tider lidt svære at følge.  Stein har dog godt fat i hovedpersonen Kaspar og hans bevægegrunde. Kasper er en sammensat person, som er fanget i nogle relevante problematikker som far, som (ex)mand og som misbruger. 

 Romanen vil meget - og den mener det meste, men har ikke en ironisk distance til sit emne. Men Stein skriver godt og han indbygger flere små spændingsplots i historien, hvad der driver handlingen frem. 

"Lejr" kombinerer et kritisk syn på den kreative klasse med historien om den maskuline mand anno 2025. Det er en velskrevet historie, som rummer pasager, som gør helt ondt at være vidne til. 

Det er lejren, som du ikke vil med på.

Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard

Kan man skrive om kræft, dødsangst og eksistentiel (midt)livskrise så det bliver både sjovt, vedkommende og nemt at læse? Hvis man er forfatter og hedder Laura Ringo, er svaret ”ja”! 

”Efter kort tids sygdom” er Ringos første bud på en voksenroman og handler om kvinden Nelly, som bor på Falster. Nelly er kæreste med den noget ældre Troels og arbejder hos en optiker, men det stille liv bliver vendt på hovedet, da Troels helt uventet får konstateret tarmkræft.

Pludselig bliver både Nelly og Troels tvunget til at forholde sig til alt det, der kan gøre ondt; Troels er angst for døden mens Nelly forsøger at forblive optimistisk og det skaber skår i parforholdet. Samtidig bliver han syg af behandlingen og hen ad vejen er Nelly måske mere plejer end kæreste. Og hvordan navigerer man så lige i det? 

Og så er der alt det andet; Nellys forfærdelige – men utrolig sjove – chef i brilleforretningen, hendes skøre kolleger og de anstrengende veninder, som kun vil snakke om huslån og renovering. Det hele er genkendeligt og tragikomisk på den der helt særlige måde, som gør at man ikke kan stoppe med at vende siderne. Jeg var både underholdt, rørt og fik et godt grin undervejs. Èn af mine bedste læseoplevelser i 2025! 

Anbefales af litteraturformidler Nete Hermansen

Glenn Bech, der er kendt for romanen "Farskibet" og manifestet "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", er nu aktuel med romanen "Jeg er ikke færdig med dig". 
Den handler om Lasse, som er mønsterbryder og nu succesfuld psykolog. Han ligner på overfladen sin forfatter: Homoseksuel, jysk arbejderklassebaggrund og altså psykologuddannet. Lasse lever sammen med kæresten - den bundsolide men også lidt kedelige Emil. Materielt er de velkørende: Lasses succes sender ham rundt i landet for at holde foredrag om ulighed og homofobi og hjemme venter Emil i boligen med havudsigt. Lasse er tryg i forholdet men savner spænding, begær og vildskab.
De to er vidt forskellige som mennesker. Lasses dyrker livet med interessante klienter, talkshow optrædende og identiteten som den der er steget op fra en arbejderklasseprovinsbaggrund til et liv i den højere middelklasse. Emil elsker Lasse, og det er svært, fordi Lasse bruger sit liv på at snyde sine omgivelser og illudere et liv. 

Dette dobbeltspil håndterer psykologen med alkohol og en aftale om at åbne parforholdet og indlede andre relationer. Derfra går det stærkt og i flere retninger. Romanen er et satirisk kammerspil over det homoseksuelle samliv, men scenen flyttes også ud i terrænet til homoer på økolejr og diverse studiemiljøer. Det er ganske farverigt beskrevet, og Bech har øje for nogle morsomme karakterer, selvom de næsten nærmer sig karikaturer. Til gengæld har den psykologuddannede forfatter både et godt øje og sprog for de dynamikker, hierarkier og relationer der opstår blandt mennesker - f.eks. på en økolejrtur. 
Lasse bliver ikke meget klogere undervejs, men han får en del oplevelser, som Emil ikke er i stand til at levere. Bogen kan læses som et langt forsøg på at bryde ud af det monogame kærlighedsforhold. 

Til samtale hos psykologen
Dette spor krydsklippes med seancer fra Lasses psykolog praksis. Her kommer også interessante karakterer, som Lasse tager i behandling på en måde, som næppe er i overensstemmelse med branchens etiske kodeks. Dét er ganske morsomt. På den vis fungerer romanen godt. Den er letlæst og underholdende. Desværre er det ikke alle de scener, hvor intentionen tydeligvis er at være morsom, der fungerer. Men man fornemmer et skarpt satirisk blik, når forfatteren Glenn Bech fortæller fra psykologen Lasses praksis og lader ham komme med forslag som "Få en hobby", "Læs til frisør" eller bliver decideret erotisk interesseret i enkelte af klienterne. 

Autofiktion?
"Jeg er ikke færdig med dig" skriver sig ind i en moderne litterær trend, hvor forfatteren bevidst leger med læseren og den tvivl, der kan være om, hvor stor lighed der er mellem hovedpersonen og forfatteren. Om det giver noget til fortællingen, at læseren undervejs kan spørge: "Har forfatteren også et alkoholproblem?" eller "Er forfatteren også en selvoptaget, utro charlatan?" - det svar må den enkelte læser selv give. Undertegnede er ikke helt overbevist - jeg vil hellere have en stærk romankarakter. Men det får jeg også  - til dels. Lasse er skildret som en usympatisk, narcissistisk og manipulerende karakter, men også som en romankarakter, som er decideret upålidelig i sin adfærd. Lasses mål er tilsyneladende at optimere sine egne muligheder for at nyde livet - koste hvad det vil. Det oplever læseren gennem de indre monologer Lasse har med sig selv igennem romanen.  At slippe sådan en karakter løs er godt for spændingen i en historie og giver faktisk også historien et kritisk potentiale.   

Et ufærdigt opgør
"Jeg er ikke færdig med dig" giver et interessant blik ind i en privilegeret middelklasseverden befolket med farverige karakterer men romanen slutter nogenlunde dér, hvor den begyndte - man er som læser godt underholdt undervejs, men jeg savner at forfatteren også tager konsekvensen af det skarpe blik på en privilegeret overklasse. Bech bliver ikke rigtig færdig med opgøret, men lader det blive ved et underholdende forsøg. 

Anbefales af Jarl Østergaard

Hastetilfælde er en af de bøger, der føles som at sidde over for et menneske, der fortæller noget ærligt og vigtigt – uden at hæve stemmen, men med en gribende intensitet. Bogen er en essaysamling med udgangspunkt i Thomas Korgaards eget liv og forhold til litteratur. For Korsgaard var det ikke oplagt at blive forfatter, men fortællingerne blev noget at læne sig op ad og en vej gennem livet. Man mærker tydeligt, at han ikke bare skriver historier, men om den helt konkrete betydning, bøger kan have for et ungt menneske, der forsøger at finde sin plads i verden.
Det, der gør bogen interessant, er Korsgaards blik for både det store og det små. Han beskriver de øjeblikke, hvor sproget pludselig åbner sig, og de udfordringer der følger med at komme fra et miljø, hvor litteratur ikke er en selvfølge. Samtidig skinner hans humor og hans nænsomme måde at se mennesker på igennem hele vejen. 
Hvis du holder af fortællinger om klasserejse, kreativitet, tvivl, håb og den dybe glæde ved at opdage litteraturens verden, er Hastetilfælde en bog, der vil blive hos dig længe efter sidste side.

Anbefales af Emily Melsen Aaskov

Drømmerne og andre fortællinger

Stephen King er en mastodont i amerikansk kultur, som er svær at komme udenom. King har en trofast læserskare, og den har jeg tilhørt siden jeg som stor knægt slugte romaner som "Ondskabens Hotel", "Misery" og "Det Onde".

I begyndelsen af 2025 udkom endnu en novellesamling nemlig "Drømmerne og andre fortællinger". Den rummer 12 noveller og demonstrerer på fornem vis, Kings dygtighed som litterær håndværker. 

King lader fortællingerne have et realistisk udgangspunkt i dét amerikanske samfund, han kender så godt. Et univers som lokker sin læser med genkendelighed og jordnære problemstillinger for pludselig at lande læseren i vand til halsen i overraskende dilemmaer. Her er mareridt, der bliver til virkelighed, overnaturlige fænomener og personer, der konfronteres med uforklarlige hændelser. 

Handlingen i de enkelte fortællinger varierer meget i både tematik og længde. Tematisk er vi naturligvis i den dystre, tankevækkende og til tider groteske afdeling. f.eks. i novellen "Klapperslanger", hvor vi hører om enkemanden Vic, som møder sin nabokvinde, der stadig kører en tom tvillingeklapvogn rundt i kvarteret, til trods for at hendes tvillinger døde af slangebid for mere end 40 år siden. Denne tvillingebarnevogn ender hver eneste nat i Vics indkørsel... Mystisk og tankevækkende. King er stadig fascineret af det horrible og okkulte, så hovedpersonerne møder farlige og overnaturlige fænomener undervejs, men de tackler mødet på en mere afdæmpet vis end i Kings tidligere romaner. 

Mænd i deres livs efterår
Fælles for de 12 fortællinger er, at de har mandlige hovedpersoner, som ofte er i deres livs efterår og ofte er i situationer, hvor de revurdere deres liv og gå på kompromis med deres drømme. Der er en efterårsagtigt kølighed og en understrøm af sorg og bekymring i fortællingerne, hvad der klæder dem fremragende. King har i de seneste år også skrevet gode krimier, som rummer en kritisk stillingtagen til udviklingen i det amerikanske samfund. Denne refleksion kan også genfindes i flere af denne samlings historier. 

King behersker novelleformen på fornem vis. Som læser har du hurtig en fornemmelse af hovedpersonerne, hvad der gør deres udfordringer og dilemmaer vedkommende. 

I efterordet giver King et indblik i tilblivelsen af nogle af historierne og hvilke små og store begivenheder, der har udløst dem. Det er, i lighed med novellerne, fascinerende læsning. 

Hvis du er King læser så er "Drømmerne og andre fortællinger" oplagt pensum. Tror du ikke, at du er til Stephen King, så giv ham en chance med novellerne her. Samlingen er tematisk klassisk King, stilmæssigt realistisk, eftertænksom og - synes jeg - vedkommende.  

Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard 

Jonas T. Bengtson kan skrive plots og i denne roman væver han fire personers historie sammen til en gevaldig gangsterroman. En af hovedpersonerne i historien er Margrethe  - en midaldrende hjemmehjælper fra - ja netop - Rødovre. Hende skal man ikke bide skeer med - for det finder hun sig ikke i og hun har et sprog så kulørt blomstrende at man kan se og høre hende for sig. Hun ryger og drikker og har en datter som hun ikke har set siden hun stak af med fladskærmen for otte år siden. Det lever Margrethe med så da myndighederne en dag ringer og fortæller at datteren er kommet i spjældet så overrasker det ikke. Men da de også kan fortælle at datteren har et barn, som er halvt tuneser og Margrethe dermed er mormor. En status som hun umiddelbart tænker at tackle med at sende barnebarnet i pleje men sådan går det naturligvis ikke.....

Vestegnen er grå men farverigt befolket
Og sådan har Bengtson befolket sin roman med skæbner fra vestegnen som også tæller Luka, der har droppet Handelshøjskolen - efter at han blev afsløret i snyd med en opgave. Han beslutter sig for, »at han vil holde op med at være bange« og i stedet arbejde for familien, der driver diverse småkriminelle forretninger af forskellig art. I det firma sidder Lukas onkel Erik, som har tillagt sig et markant spiritusforbrug og derfor ikke helt har greb om verden længere. Han får derfor hjælp af svoren Goran der er  meget kreativ begavet når det kommer til regnskaber....
Det er farverigt og en fin kontrast til forstadens øvrige grå nuancer som dog rummer stor social spændvidde og ganske mange potentielle konflikter.  Men stilen er både både autentisk og komisk hvilket gør at det aldrig bliver for gråt på vestegnen. 

 Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard

Scenen er sat i DDR tidens Berlin (1986) og verden vakler, men er endnu ikke faldet. Det samme kan siges om hovedpersonen Katharina som indleder et forhold til Hans, som er gift og 34 år ældre end hende. De mødes tilfældigt i et regnvejr på Alexanderplatz og indleder snart et stormfuldt forhold. Deres sexliv begynder til tonerne af en dødsmesse, Mozarts Requiem - så den vågne læser ved at Kairos er en forfaldshistorie og efterhånden som historien nærmer sig skelsåret 1989, bliver det mere tydeligt. Både Katharina og Hans tilhører en østtysk kulturelite; han er forfatter, hun kommer af en intellektuel familie og de er på denne vis begge eksponenter for DDR styret. Dét gør, at de ikke nødvendigvis ser DDR styres sammenbrud og afvikling, som den ubetingede succes, som siden er blevet den fremherskende historiefortælling. Dét er godt set og beskrevet af Erpenbeck. Det er Ostalgi fra et personligt perspektiv og som stemningsskaber til en kærlighedshistorie, fungerer det fremragende.  Forholdet spejler sammenbruddets dramatiske historie og trækker tråde tilbage i Tysklands dramatiske historie. For Hans har alderen hvor han smed Hitler Jugend-skjorten ud efter krigen og valgte i troen på kommunismen at flytte fra vest til øst, da DDR blev grundlagt. Der er m.a.o. skeletter i skabene. 

Det kommer for alvor til udtryk, da Katharina har en kortvarig affære med en yngre mand. Da Hans opdager dette ændrer han markant karakter, og deres forhold bliver nu en lang prøvelse for Katharina, der angrer uden det dog har nogen særlig formildende effekt. 

Erpendeck kunne have skrevet en historie om en ældre mands misbrug af en yngre kvinde. Det er det ikke. Erpenbeck har skrevet historien fra både Katharinas og Hans" perspektiv og det giver gode muligheder for at nuancere fortællingen. 

 Det kunne have været en nostalgisk idealisering af DDR. Det er det heller ikke; romanen er ikke blind for det fejlslagne ved kommuniststaten, men den anerkender ikke den vestlige kapitalisme som forløsningen. Kairos er en vellykket historie om fejlslagen kærlighed og psykologi fortalt på en baggrund af nostalgisk undergang og oplæsning 

Anbefales af bibliotekar Jarl Østergaard

Da jeg var en stor dreng i 80erne læste jeg med stor fornøjelse tegneserien Sjukkerne, der flok rødder som kørte knallerter og motorcykler og havde et rock`n`roll-band. De havde en rivalisering med andre ungdomskulturer som skinheads og punkerne. Der er også rigtige rockerbander, som Sjukkerne prøver at undgå. Så da Egons fætter fra landet dukker op og viser sig at være en vaskeægte hippie, ved Sjukkerne ikke om de skal grine eller græde. Sådan et fortidigt mosefund!
Lige den detalje forvirrede mig en del, da Sjukkerne selv lignede noget der var trådt ud af en tidsmaskine fra 1960. Det skyldes at vi i 1980ernes Danmark ikke mærkede meget til den Rockerbilly-revival som ramte England og Frankrig i 1970erne og 1980erne. Det blev mest til filmen Grease og Shakin´ Stevens i radioen. 
Men i Paris forstæder tog man rock-kulturen seriøst, og der var prestige i den største anderumpe og de længste bakkenbarter. 

Men alting har en ende og serieskaberen Frank Margerin tog konsekvensen og rev Sjukkerne ud af tidslommen. Nu skriver vi 2010erne og Egons anderumpe er grå og der er kommer 30-40 kilo mere på maven. Forsanger Ricky er gået i hundene, Harley-Gilbert er kommet hjem fra USA og hippie-fætteren Bernhard er blevet øko-fanatiker inspireret af sin 25 år yngre kæreste. Men der er stadig masser af spas og situationskomik i de gamle rockere og f.eks når Ricky skal til kræftundersøgelse efter et hårdt levet liv har bondeanger eller når Egon og Gilbert sidder på en fortorvscafe og vurderer damer – selvfølgelig med den tvist at de også selv bliver vurderet!   

Anbefales af bibliotekar Jens Rasmussen

Jens Blendstrup fik sit folkelige gennembrud med romanen "Gud taler ud" i 2004. Nu er der så gået mere end 20 år og efterfølgeren "Gud bliver til" er skabt. Og skabt er det rigtige ord - for "Gud bliver til" er en skabelsesberetning som kronologisk går forud for "Gud taler ud". i denne roman er forfatterens far hovedpersonen, en drømmende alkoholiseret Gud,  kattedræber, hustyran, psykolog og uforløst forfatter. 

I "Gid bliver til" får vi historien om hvordan det kunne gå så galt. Stilen er stadig den vittige, ironiske distancerede men også i denne nye roman er der en tone af alvor.  

Gud bliver til  - på Herlufsholm kostskole 
Scenen er Herlufsholm Kostskole, hvor stationsforstanderens søn, Uffe, begynder som elev i 1936. Her følger så en beskrivelse af otte år med besynderlige ritualer, arkaisk disciplin og perverterede ritualer.  En lovløs ghetto løsrevet fra det omkringliggende samfund.  Her indsluses den lille Uffe  nederst i hierarkiet som såkaldt ”sinke” og dermed underlægges han præfekternes luner. De har naturligvis selv været sinker engang og nu overfører de den besynderlige blanding af opdragelse og chikane til Uffe og de øvrige små elever.

Kostskoleroman og nøglen til far
Vi har altså at gøre med en "kostskoleroman" men vi har først og fremmest at gøre med Jens Blendstrup, så det er altid til diskussion om en genrebeskrivelse er en givende indgang til romanen. Blenstrup er sin egen og skriver godt, morsomt og underholdende men også ironisk registrerende. Så det er ikke en dom over kostskolesystemet - det får blot lov til at være den givende ramme i en roman og dog.... For psyken hos mærkværdige og vanskelige mand, som ender som forfatterens far, påvirkes naturligvis kraftigt i de formative år han tilbringer på Herlufsholm.   

Mangler fremdrift
Beskrivelserne af de særegne miljø og de mange underholdende episoder er romanens styrke men desværre mangler romanen et ordentlig plot som kunne skabe noget fremdrift. Romanens styrke er helt klart sproget, de ironiske betoninger og den humoristiske tone i beskrivelserne - men hvad vej Blendstrup vil med romanen er uklar.  

Et tidsportræt
Uffe bliver en dygtig elev med et sprog, der er langt forud for hans alder. Et sprog som er det skjold og sværd han kæmper med på Herlufsholms dystre gange befolket af ældre, tyranniske elever og en idrætslærer Brems, der eksplicit ønsker sig elever der lever op til høje, blonde ariske idealer. Uffe lærer at begå sig i det hierarkiske miljø som fokuser på styrke og disciplin, kraftigt inspireret af oplevelserne på en studietur til 1930ernes Tyskland, hvor nazismen er ved at rejse sig.

Romanen er meget let at læse, rummer psykologisk indsigt og er til tider skræmmende men oftere meget, meget morsom. Den formår på én gang at være et vedkommende portræt af en overklasseghetto i 1930erne og samtidig er det en klassisk kostskoleskildring, en art dannelsesroman om hvordan "Gud bliver til". Hvis romanens Gud også havde skabt et sammenhængende plot ville det havde styrket romanen  - nu må vi nøjes med at nyde de velskabte miljø og tidsbilleder.  

Læst af bibliotekar Jarl Østergaard

Teddy Vorks "Rød Stue" foregår i en børnehave. Her foregår uhyggelige ting - også når børnene er taget hjem. Her arbejder pædagogmedhjælperen Benjamin. Han har endelig fået sit liv på skinner. Alkoholen er lagt på hylden, og sammen med kæresten Jeanette har han fået en datter. 
Da han en dag har lukkevagten og faktisk har drejet nøglen i døren, får han øje på et barn. Den slags må naturligvis ikke ske, men da Benjamin låser sig ind igen er barnet væk.  I de følgende dage sker flere mystiske episoder og Benjamin får fornemmelsen af, at noget vil i kontakt med ham og bruge ham til at undslippe....
Da en af pigerne i børnehaven begynder at ændre personlighed eskalerer uhyggen. 
Romanformatet giver Vork mulighed for at udfolde hovedpersonen Benjamin, og historien får dermed karakter af en skæbnefortælling, som bringer os helt tæt på Benjamins psyke....

Hvis du er til gyserfortællinger i et genkendeligt men dog uhyggeligt miljø, så er Teddy Vorks romaner gode bud. 

Læst af bibliotekar Jarl Østergaard