Anbefaling: De skyldiges klub af Liv-Andrea Banner

Liv-Andrea Banners debutroman fra 2025 foregår hovedsageligt på den prestigefyldte  kostskole Ahornbakken. Bag det pittoreske navn skjuler sig en mindre køn kultur af stofmisbrug og seksuelle krænkelser. Sådan er romanen rammesat og beskrevet på bagsiden.

Forfatteren lader fortællepositionen veksle mellem eleven Elin og rektor Møller, og på den vis får vi forskellige vinkler på romanens plot. Det fungerer fint uden dog at fortællestemmerne adskiller sig meget fra hinanden. 

Den midaldrende rektor Møller har mest styr på brandprotokollen. Han er dybt optaget af skolens rygte og elevernes trivsel men mest fra et teoretisk udgangspunkt. Når tingene bliver svære og elever og lærere foreligger ham problemer, så sker der intet. Samme apati udviser han i sit privatliv, så også her har Møller problemer. 

Misbrug og vold
Og der er problemer på vej. Flere sager om seksuelle misbrug dukker op. Der bliver slagsmål under en fodboldkamp, en pige siger, at hun er blevet decideret voldtaget, en anden har haft et forhold til en af lærerne, og Elins klassekammerat prøver at kvæle hende. Disciplinen og trivslen har været bedre. Der er samtidig mystiske besøg mellem drenge- og pigefløjen på skolen og lagner bundet til vinduesrammer.  Romanens anden hovedperson og fortæller - eleven Elin Arquette forsøger at navigere i dette morads af skjulte intentioner og alliancer.  

Interessant miljø til en spændingshistorie
"De skyldiges klub" har en stærk miljøbeskrivelse. Man fornemmer tydeligt kostskolens rutiner, disciplin og usagte spilleregler og flere af personerne i romanen er også ganske troværdige. Der er spøgelser og fortielser i skolens fortid og personbeskrivelserne står stærkt og troværdigt her. 

Men romanen lever højt på, at skolens afsondrede og strenge miljø, som for alt i verden ikke må forstyrres af kontroversielle sager.   Romanen giver især et interessant indblik i lærerværelsets magthierarkier som også er præget af det magttomrum, som Møller har ladet stå åbent. Det er et rent anarki og her er  Møllers dilemmaer og handlinger fint beskrevet.   

Arkaisk miljø men plottet fungerer
Jeg har personligt ikke været på kostskole, men jeg synes beskrivelsen rimer mere på 1950 end 2025. Kampen om stipendier er benhård samtidig med at moderne teknologi ikke spiller den store rolle iblandt eleverne. 
Kostskolen er beskrevet som en opdragelsesanstalt, hvad der næppe er en helt tidsvarende beskrivelse samtidig med at eleverne tilsyneladende også er en stor samling anarkister, som udfordrer hinanden på mod og moral.   
Romanen er vældig underholdende, plottet funger og handlingen skrider godt fremad uden dog at være hæsblæsende.