Brug app'en: Biblioteket
Brug app'en: Biblioteket

1. november stoppede biblioteket med at sende sms-beskeder

Af Anonym (SKB)
28.11.23
Fremover sendes udelukkende beskeder på e-mail og i appen ”Biblioteket”, når du skal aflevere, afhente reserveringer osv.

Det er derfor vigtigt at du er registreret med en korrekt e-mail eller bruger vores app, hvis du stadig ønsker at få beskeder/påmindelser fra os. 

  • Kontroller i skranken eller online, om vi har din korrekte e-mailadresse.
  • Hent evt. app'en "Biblioteket" i Appstore eller Google Play 

Hvis du ikke har e-mail eller smartphone er du altid meget velkommen til at ringe til os i den betjente åbningstid, hvis du er i tvivl om afleveringsdatoen eller andet.

Opdater din brugerprofil 

Du kan kontrollere om dine kontaktoplysninger er korrekte under Mine Sider -> Brugerprofil på vores hjemmeside. 

Beskeder/påmindelser i app'en

Vores app hedder "Biblioteket" og er nem at bruge. 

App´en kan sende push-notifikationer om: "Afleveringsdato nærmer sig", "Afleveringsdato overskredet", "Reserveringer klar til afhentning" samt mellemværender.

Ved installation af appen får du mulighed for at sige ja til at modtage push-beskeder ellers kan du også senere godkende pushbeskeder under "Min side" - "Indstillinger" (klik på det lille tandhjul øverst) - "Push". 

På "Min side" er det også muligt at ændre eller tilmelde dig e-mail beskeder.

App'en giver dig adgang til:

  • Søge og bestille f.eks. bøger, e-bøger, musik, film eller spil
  • Få overblik over dine reserveringer og lån
  • Forny låneperioden for dine lånte materialer, hvis det er muligt
  • Blive inspireret til bibliotekets arrangementer, koncerter, eller kurser
  • Læse nyheder og anbefalinger fra biblioteket
  • Se bibliotekernes åbningstider og adresser

Se hvordan du gør her: