Idioten af Fjodor Dostejevskij - aktuel igen

"Idioten" udkom som føljeton i "Russkii Vestnik periodical" i 1868-1869 og den regnes for én af forfatterens store hovedværker. (De øvrige er Forbrydelse og straf og Brødrene Karamazov.)
Hovedpersonen er fyrsten Mysjkin som vi møder på hans rejse hjem til Skt. Petersborg fra et sanatorieophold i Schweitz. I Skt. Petersborg skal Mysjkin bo hos en slægtning  fru Jepántin som er gift med en rig general. 
Plottet i romanen centrerer sig om Mysjkins indvirken på Jepantins familieliv og deres bekendte. 
Men inden han arriverer så falder han i snak med en anden ung mand - Rogózjin - som beskrives som Mysjkins modsætning og vi aner allerede her en latent konflikt. Det viser sig nemlig at  de begge introduceres for og forelsker sig i, Nastásja Filíppovna, fortællingens femme fatale. Hun er imidlertidig allerede engageret med levemanden Tótskij, en af historiens skurke, en aldrende Casanova som nu frygter at Nastásja skal forpurre hans ønske om at gifte sig med en af generalens kønne døtre.
Rogózjin er også meget ambitiøs mht. kærligheden til Nastásja og han er klar til at bruge både penge og vold for at vinde hendes kærlighed og skaffe rivaler af vejen. Det udvikler sig til en kamp mellem Mysjkin sofistikerede bejlen og Rogózjins primitive drift.  

Moderne mesterværk
Det er på denne facon en meget moderne roman med mange intriger og de mange personer drives af vidt forskellige motiver: kærlighed, ønske om penge, status, sex, hævn og social mobilitet. 
Romanen er omfattende i omfang og rummer mange personer så  den kræver sin læser men er ikke sprogligt svær. De enkelte personer er interessant og nuanceret beskrevet og portrætterer deres bevægegrunde med troværdig psykologisk dybde. Brugen af de mange personer er et særkende for netop Dostojevskij og "Idioten" illustrerer det på fornem vis. 

Det er et mesterværk som, på en baggrund af en flot skildring af 1860ernes Rusland, tegner en spændende historie om godt og ondt, sandt eller falsk og hvad vil det sige at være menneske?