Om dette arrangement

Tid
10:30 - 11:15
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
Section

Roselil på tur

Glæd jer til et indslag for hele familien som både er musikalsk umami og vækker barnet i os alle

”Roselil På Tur” rejser rundt i hele landet med sjove, kærlige børnesange til hele familien og lægger også turen forbi Ry bibliotek. 
Sangene er skrevet med inspiration fra interviews med børn i forskellige aldre og berører noget, vi alle sammen kender til, som f.eks. sangen ”kukke-lukke-lure”, der handler om situationer, hvor vi bliver draget af mobiltelefoner, tv og sociale medier i stedet for at være sammen i nuet, skrevet på en let og sjov måde.

For at varme op til koncerten kan I her se nogle videoer på youtube, som hhv. fik rigtig god medvind og blev spillet over 28.000 gange på YouTube, på Ramasjang og P4, og som i 2021 blev et hit blandt mange børn på små festivaller:
”Hvad er det der sker”: https://www.youtube.com/watch?v=a_17BZ2CKmE
"Sommerferie”: https://www.youtube.com/watch?v=ugsqCGNQWDE

Annamarie Roselil Søndergaard spiller guitar og synger, mens kontrabassisten Jalde Rander bakker legende og rytmisk op om sangene. Børnene bliver inddraget musikalsk i showet, hvor de f.eks. kan hoppe med på regnbuens farver (RØD, GUL, GRØN og BLÅ) samt synge med på de mange skønne melodier og sjove tekster.

Efter koncerten har børnene mulighed for at tegne og snakke sammen med Annamarie og Jalde. Det kan også være nye idéer til nye sangen, som kommer med ned i Roselils rejsekuffert, som hun vil tage videre med på sin rejse.

Der skal købes billet til både børn og voksne.