Tag en rejsebeskrivelse med på ferie

Af Jarl

Du har naturligvis en rejseguide med på ferie, men har du også en rejsebeskrivelse? 
Rejsebeskrivelsen har fokus på den rejsendes oplevelser og refleksioner og det enkelte lands kulturhistorie. Forfatterne til denne type rejseskildring er typisk korrespondenter, forfattere og opdagelsesrejsende.   

En problematisk genre?
Rejseskildringen, rejseessayet er en genre med en lang historie og mange af litteraturhistoriens store forfattere har også excelleret i denne genre. 
Men i en verden præget af klimaproblemer og krig er det da stadig en relevant type litteratur? Både ja og nej. Ja - i en globaliseret verden skal vi naturligvis læse om oplevelser under fremmede himmelstrøg for på den måde at få indblik i andre menneskers livsvilkår, men på den anden side er klimaaftrykket af den slags rejseaktiviteter svære at forsvare. 
Argumentet for rejsebeskrivelserne kunne dermed også være, at du så blot kan læse om de eksotiske destinationer og ikke rejse dertil. Oplevelsen er måske ikke helt den samme. 
Du kan i hvert fald starte med at tage cyklen ned på biblioteket. Her findes mange interessante rejsebeskrivelser i samlingen. De bedste rummer ofte både geografisk viden og kulturhistorisk indsigt og endda ofte refleksioner over, hvad rejsen betyder for det at være menneske. 

UDVALGTE REJSEBESKRIVELSER