Voksenarrangementer

Hvad nu, Europa?

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgangsbillet: 50 DKK
Sted
Toftevej 53F, 8362 Hørning
Trapetzen, Hørning Idrætscenter
Steen Gades vej fra EU-modstander til glødende tilhænger

Hør Steen Gade fortælle hvordan han ser et stigende behov for et mere socialt Europa, der satser på deltagerdemokrati på tværs af grænserne. 
 

I en verden, hvor vi ser:
Trump i USA
Putin i øst
Et alt for fattigt syd
Klima og miljø-krise

Alt sammen forhold, der stiller helt nye krav til os, og nødvendigheden af at blive europæere. Steen Gade fortæller om hvordan et tættere samarbejde i Europa er en afgørende forudsætning for at håndtere alle de udfordringer, vi står overfor i dag.

Steen Gades forhold til EU  har udviklet sig meget gennem årene. Han var med til at starte den første afdeling af Folkebevægelsen mod EF og var SF’s EU-ordfører i 17 år. Lige indtil flertallet i hans parti stemte nej til Amsterdamtraktaten i 1998, hvorefter han startede foreningen Nyt Europa. En forening, der arbejder for at skabe et bæredygtigt Europa gennem forpligtende samarbejde i EU, under mottoet: ”Hellere kritisk indenfor”. 

Foredraget varer 1,5 time.
Efter foredraget er der mulighed for gode snakke om aftenens temaer over en kop kaffe og et stykke kage.

 

Billetprisen er inklusiv kaffe/kage. 

Arrangementet er støttet af Kulturpuljen Skanderborg Kommune.