Litteraturbanko på Galten Bibliotek

Bankoplader, julekugler og kaffe
Kom i julestemning til litteraturbanko på Galten Bibliotek.
Date
Tid
19:30 - 21:00
Pris
Adgang: 30 DKK
Bibliotek
Galten Bibliotek
Adresse

Torvet 7
8464 Galten
Danmark

Kom til en stemningsfuld decemberaften, hvor vi forener højtlæsning, bankospænding og julehygge.

Til Litteraturbanko læser vi en julehistorie højt, og mens fortællingen folder sig ud, skal du holde øje med ordene på din bankoplade. Hver gang du hører et af dine ord, sætter du kryds – og måske er det dig, der råber BANKO! og vinder en af de fine præmier. Vi sørger selvfølgelig også for stakkevis af litterære sidegevinster.

Der serveres kaffe, te og sprøde julesmåkager, så der er lagt op til en hyggelig stund med grin, varme og lidt konkurrence i litteraturens tegn.

Tag venner, familie eller naboen under armen – og vær med til en anderledes, sjov og julehyggelig litteraturoplevelse!