Fredagsfagbog - Med egne øjne

Erindringslitteratur er en interessant genre. Når den er bedst, så kan man som læser både spejle sig i hovedpersonen og få ny viden og nuancerede indtryk en reflekteret hovedperson. Når den er værst så bliver fremstillingen så subjektiv at den bliver svær relaterbar. Henrik Saxgrens erindringer "Med egne øjne" har lidt af begge. 

En mand med en mission
Bogen beskriver Saxgrens opvækst i Randers i 1950'erne, hans senere politiske aktiviteter og naturligvis hans lange fotokarriere som reportagefotograf og senere som kunstfotograf. Saxgren er anerkendt, talentet som fotograf er markant og meritterne veldokumenterede. Så en erindringsskildring kunne være endt som en selvsmagende fejring af karrieren. Det er heldigvis ikke tilfældet, for Saxgren har også blik for egne begrænsninger og prisen for at forfølge en karriere, som for en stor dels vedkommende har været praktiseret i verdens brændpunkter. Det er spændende at følge Saxgren fra BZ-optøjerne i København, et kort besøg hos Tvind over raceuroligheder i London og til gadebørn i Nicaragua for at afslutte mere fredsommeligt med storslået naturfotografi i Grønland. Saxgren drivkraft er en betydelig social indignation og bekymring for verdens tilstand, hvad der den røde tråd gennem bogens tekst. De første mange år af karrieren er således dedikeret til et  aktivistisk virke med det formål at mobilisere verden til stillingtagen og aktivitet.  Et virke som bl.a. resulterer i oprettelsen af billedbureauet "2. maj", som flytter pressefotografiet i en ny og skarpere politisk og socialdokumentarisk retning. 

Mange farverige episoder
At fotografere handler bl.a. om at fokusere og stille skarpt  - det burde en tekstredaktør nok have hjulpet Saxgren med.  Der er rigtig mange episoder beskrevet på de knap 500 sider. Mange er heldigvis både underholdne og skarpe - men det bliver lidt en tour de force. 

For få fotos
Bogen er naturligvis illustreret af Saxgrens fotos men her kunne jeg godt have ønsket mig både flere og større. Hvis et foto siger mere end ord - så bør en biografi om en fotograf være bedre illustreret. Bogens billeder er velvalgte og passer til teksten, men dels er der for få af dem og så levner bogens format desværre ikke plads til store fotos. Ærgerligt og også i strid med Saxgrens egne argumenter i bogen. Han fremstår meget kompromisløs på sin kunst vegne, og så er det svært at tro på, at han selv har været tilfreds med gengivelsen i denne udgivelse.  

Konflikt, kvinder kærlighed
Saxgren har haft et spændende liv og har mødt mange farverige personligheder undervejs. Nogle har resulteret i kærlighed og gode venskaber - andre i bitter strid.  Kompromisløs karriere, kvinder, kærlighed og konflikt kunne opsummere essensen i "Med egne øje". Kvinderne og kærligheden er en råd tråd igennem bogen men det er konflikten også.
Og hér er et af bogens svagheder - og erindringslitteraturens problemer. Nemlig hvad man kan tillade sig at referere fra konflikter med afdøde uden mulighed for selvforsvar. In casu tegner Saxgren et lidet flatterende billede af Jørn Hjorting, Rigmor Mydtskov og Lone Dybkær.    

Bogens svagheder til trods så er den meget læsværdig og spændende. Kombinationen af tidsbillede og biografisk portræt fungerer i store træk godt, netop fordi Saxgrens liv har været fyldt med dramatik, som ofte har knyttet sig til store og små begivenheder i historien.