Alsidigt talent udstiller på Galten Bibliotek

04.12.18
Ole Marstrand sammenligner sine malerier med en jazz-improvisation.

Ole Marstrand (f. 1937) er autodidakt maler, fotograf og jazzmusiker. Han har arbejdet som sømand, teknisk tegner, reklamechef og marketingkonsulent og har startet sit eget reklamebureau med hustruen Susanne.

For nogle år siden begyndte han at male og kalder selv den kunstneriske proces for "en jazz-improvisation med underbevidstheden som førerhund".

Ole Marstrand har udstillet mere end 30 gange, heriblandt på den internationale festival Anima Mundi i Litauen (2013). Du kan opleve hans malerier på Galten Bibliotek i december måned.

Se mere på www.kunstrammen.dk/ole-marstrand og www.facebook.com/ole.marstrand.