Læs for Livet

Tænk på "Læs for Livet" næste gang du rydder op på bogreolen

På de fire biblioteker i Skanderborg Kommune kan du donere bøger til "Læs for Livet", som indsamler bøger til biblioteker til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge.

Bøgerne skal inspirere til læselyst og være i pæn stand. Tommelfingerreglen er, at hvis du ikke ville give bogen til et barn eller en ung, du selv kender, så skal udsatte heller ikke have den.

Børnene og de unge er i aldersgruppen 0-23 år, og derfor er vi interesserede i nærmest alle genrer og sværhedsgrader. Vi søger alt fra papbøger til de mindste, billedbøger, fagbøger og letlæsning til ungdomsromaner, finlitteratur, digtsamlinger, biografier og kogebøger.

Klik her for at læse mere om projektet her: https://laesforlivet.dk/

Se Nanna fortæller om "Læs for Livet":