Udlånet på eReolen buldrer derudaf

Af Anonym (SKB)
23.11.23
Vi er utrolig glade for, hvordan vores brugere under coronanedlukningerne kastede sig over vores digitale lånetilbud, eReolen, med lån af e- og lydbøger.

Ikke mindst udlånet af lydbøger er gået over al forventning. Og udviklingen har vist sig at fortsætte – dog med formindsket styrke - her på den anden side af nedlukningerne. 

Det betyder, at forbruget på eReolen i år er større end vi har budgetteret med, og derfor har været dyrere end forventet. Det gør, at vi de sidste måneder af året desværre bliver nødt til at bremse lidt op og nedjustere antallet af, hvor mange e- og lydbøger brugerne kan låne.

I tilfælde af at man oplever at månedens antal udlån er brugt op, anbefaler vi de ’blå titler’, som der ingen begrænsninger er på eller at tage en tur forbi det lokale bibliotek for at finde en fysisk bog.  

Fortsat god læselyst

Skanderborg Kommunes Biblioteker