"Frem for at fortsætte i forgængerens sikre spor, så fremstår Tillmans charmante, satiriske og småarrogante alter ego på »Pure Comedy« mere kontrær og modløs end tidligere ... Den kontrære og spydige stil er i sig selv ikke ny fra Tillmans side. Men her er den kraftigt forstærket i især lyrikken. Episke og ordrige sangforedrag, som de adstadige maratonskæringer »Leaving L. A.« og »So I'm Growing Old On Magic Mountian«, er symptomatiske for »Pure Comedy«, hvor Father John Mistys glimrende tekster generelt vejer tungere end ambitiøse arrangementer og funklende melodier ... Undtagelser som (...) det dramaturgisk smukt opbyggede titelnummer samt den blide og folksy »Ballad Of The Dying Man« vidner dog om, at Tillman stadig kan ramme en fortrinlig symbiose mellem lyrik og musik, når han strammer sig an. »Pure Comedy« er måske nok Father John Mistys mest ambitiøse album rent tekstmæssigt, men samtidig er det hans musikalsk mindst ophidsende, hvor misantropien tynger melodierne ligevelmeget"

"I en tid, hvor rocken ikke som tidligere sætter den musikalske dagsorden, er Father John Misty et lys i mørket. Med sit nye album, Pure Comedy, lægger han nye alen til talentet ... "Fear Fun" var en gudløs ladies man's hyldest til de kødelige lyster. Mens den universelt hyldede opfølger, "I Love You, Honeybear" (2015), zoomede ind på tosomhedens rutsjebanetur i lyset af Tillmans nyslåede status som ægtemand og tonesat i overdådige kompositioner. I forhold til forgængerne er Pure Comedy et tematisk syvmileskridt. Uden at miste sin troldsplint i øjet breder Tillman perspektivet ud til et widescreen-maleri af det moderne menneskes flimrende virkelighed, hvor dystopi, apati og fremskridtstro konstant kæmper om at få overtaget. Det er et stort tænkt værk, 74 minutter langt med ordrige tekster, hvor politikere, medier, narcissisme og sociale medier får solide skud for boven"

""Pure Comedy" kredser om det politiske, det kyniske, det menneskelige, det afmægtige og det teknologiske. Om berømmelse og liv og død. På sangen 'So I'm Growing Old on Magic Mountain' forskanser Tillman sig på afstand af tidens tumult. Hans albumcover er prydet af en tegning af et bjerglandskab og en dal fyldt med afskyelige mennesker, der gambler og æder og sjusker og spilder deres tid ... På hans forrige album, 'I Love You, Honeybear', varsler han middelklassens undergang på 'Bored in the USA'. 'Pure Comedy' lyder som en forlængelse af de iagttagelser, som nærmest virker profetiske nu og derved gør albummets tekster vedkommende og dragende. 'Things That Would Have Been Helpful to Know Before the Revolution' peger på menneskets længsel efter forandringer, som vi slet ikke er forberedt på at døje med ... Selv om det er interessant at læse dette album som en roman, glimrer det legende og eksperimenterende ved sit fravær. Musikken er et hardbag-cover om teksterne frem for atværei dynamisk samspil og friktion"

"I 2015 udgav Tillman med "I Love You, Honeybear" en fantastisk, 44 minutter lang lp. Nu er den talentfulde amerikanske sangskriver tilbage med 74 minutters musik, og albummet byder på flere stærke numre, men "Pure Comedy" har for mange - og for lange - sange og alt for mange ord. Problemet udstilles på den 13 minutter lange "Leaving L. A.". Father John Misty kan i sit sangforedrag minde om Glen Campbell - på en gang drømmende og realistisk i forhold til, hvad der venter. Man køber indledningsvis også idéen om, at akustisk guitar og strygere skal være de musikalske virkemidler, men efterhånden som tiden går, bliver man ramt af utålmodighed og også irritation. Der sker for lidt musikalsk, og navlepilleriet i den lange tekst bliver for meget"