"På "Beautiful Trauma", hvor P!nk ellers har allieret sig med garvede hitsmede som Max Martin og Greg Kurstin, virker hun ude af sync med tidens musikalske impulser. Her forfalder hun til svulstig bekendelsespop og bombastiske dansegulvsstødere med generisk pumpende beats. Begge dele er uden pondus og både lyder og lugter af Y2K. Modsat popkolleger fra samme generation som Beyoncé og Justin Timberlake, som har fulgt med tiden og gentænkt sig selv løbende, så sidder P!nk fast i fortiden"