Valgfest for både store og små

Når valg bliver til fest: skarpe spørgsmål, gode svar og børnehygge

Af Randi K

Alle er inviteret, når Skanderborg Kommunes Biblioteker ruller den røde løber ud til fire valgfester i forbindelse med kommunalvalget.

Stemningen bliver uformel og hyggelig, når Abdel Aziz Mahmoud stiller skarpe (og sjove) spørgsmål til politikerne – og fisker efter svar.

Det gør han:

  • Mandag den 3. november
    16:00 – 17:30 → Rådhusloftet, Hørning
    19:30 – 21:00 → Ry Højskole
  • Onsdag den 12. november
    16:00 – 17:30 → BIO Huset, Galten
    19:30 – 21:00 → Skanderborg Gymnasium

Vi har sørget for, at der står en foodtruck klar hhv. efter og før valgfesterne, så den nemme aftensmad er sikret for både store og små. 

 

Hvordan får jeg stillet mit spørgsmål?

Du kan selvfølgelig række hånden op til selve valgfesterne. Men allerede fra tirsdag den 23. september kan du smide dine spørgsmål med sprittuschen på vores dialogbænke, som står i bybilledet i de fire biblioteksbyer. Bænkene flytter rundt, men starter her:
→ Hørning: Middelfart Sparekasse
→ Galten: Foran biblioteket
→ Ry: Torvehallen
→ Skanderborg: Bloms

 

Børnene er med!

Til eftermiddagsfesterne kan børnene hænge ud med børnebibliotekaren: Vi laver badges, spiller spil, laver superheltefigurer, læser højt, er kreative med gamle bøger og – selvfølgelig – snacker.

Til aftenfesterne står hyggen på spil, cozy tegnebøger og snacks, så børnene kan have deres egen fest uden voksne.

👉 Praktisk:
→ Børneaktiviteter i Hørning og Galten kl. 16:00  er for børn i alderen 5–12 år. Aktiviteterne foregår i et lokale tæt på, så forældrene altid er nemme at få fat på - de er velkomne til at løbe frem og tilbage. 
→ Aftenaktiviteterne er selvkørende – men lige så sjove.

 

Hvordan kommer jeg med?

Onsdag den 1. oktober åbner vi for billetsalget her på siden. 
Der er begrænsede pladser i salene, så derfor er det vigtigt at hente en - gratis - billet. 

 

Valgfesterne er støttet af Nordea-fonden og LOF Midtjylland.