Voksenarrangementer

Rasmus Tantholdt

Tid
19:00 - 21:00
Pris
.: 150 DKK
Sted
Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10,
8660 Skanderborg
Foredraget "Fortællinger fra verdens brændepunkter".

Et spændende foredrag om livet bag kameraet med Rasmus Tantholdt

Oplev hele Danmarks TV2-korrespondent Rasmus Tantholdt fortælle om sit liv bag kameraet på godt og ondt i dette medrivende foredrag. Som den eneste skandinaviske journalist rapporterede Rasmus Tantholdt fra Kyiv i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Hør ham fortælle om den største historie, han nogensinde har dækket, om en krig, der pludselig kom meget tæt på, og om sit arbejde i verdens brændpunkter gennem næsten 20 år. Fuld af dilemmaer, historiske begivenheder og voldsommer oplevelser.

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder, og har bl.a. dækket krigene i Ukraine, Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.