Sommerbogen og Sommerbogen Mini
Skanderborg Kommunes Biblioteker inviterer alle børn i alderen 0-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence
Af Steffen G.


Sommerbogen
Er du mellem 6 og 15 år, så kom ind på biblioteket og hent et udfordringsark til Sommerbogen, som du skal løse ved at læse 3 bøger og udføre 10 sjove læse-challenges. Når du har udfyldt arket, afleverer du det på biblioteket og så er du både med i den lokale konkurrence om bogpræmier og i den landsdækkende konkurrence om hovedpræmien - at få lov til at tømme en boghandel på 5 minutter!
Sommerbogen Mini
Men sommerbogen er ikke kun for skolebørn! Med Sommerbogen Mini får de yngre børn også lov til at være med – I skal nemlig løse en række hyggelige læseudfordringer sammen med jeres voksne for at være med i konkurrencen om lokale bogpræmier.
I skal fx læse en bog sammen, imens I spiser frugt eller læse en bog udenfor. Kom op på biblioteket for at få udleveret et ark, så I kan være med i Sommerbogen Mini, som er for børn i alderen 0-6 år – og deres voksne!
Sommerbogen finder sted fra den 13. juni til den 16. august 2025.